Streamers, logoer, klistermærker, skilte, bannere og dekorationer kan laves på forskellige måder:


1) Udskåret folie - den mest elegante og holdbare

Udskæres i folie hver farve for sig og samles til det endelige logo. Udskåret folie bruges til opgaver med forholdsvis små oplag og hvor resultatet skal være med klare og holdbare farver. Disse mærker er uden baggrund, kun selve folien der dækker. Typisk denne type der bruges til dekoration af biler og skilte samt mærker i små oplag.
Folien findes i mange farver og skulle en helt specielt farve ønskes kan det lade sig gøre at lakere folien med autolak.
Produktionen foregår her i huset og vi kan derfor levere på meget kort tid hvis vi har de ønskede farver på lager.


2) Print - til tryk med eks foto. Små og middelstore oplag

Logo, foto mm printes direkte på folie eller stofbanner. Med denne metode er det muligt at lave farver der “duser” ud.
Kan laves som en billig udgave med kun 2 års holdbarhed og primært til indendørs brug.
Hvis der benyttes en dyrere og bedre folie og denne så påklæbes en laminat kan printet benyttes udendørs med holdbarhed til 5 år. Udsættes printet for direkte sol har det en tendens til at falme med tiden.
Printes der foto i stor størrelse kræves det at filen med foto er i højopløst format.
Produktionen foregår hos underleverandør, derfor skal der regnes med ca. 1 uges leveringstid.


3) Serigrafi - meget holdbar og billig ved større oplag

Den gammeldags silketryk metode som er meget stærk og kan holde til det meste. Trykket kan foretages på næsten alle materialer såsom PVC folie, metal folie, alu plader, PVC plader, flagstof mm.
Benyttes denne metode til eks mærker og streamer er der baggrund på mærkerne.
Er en billig løsning ved oplag over ca. 100 stk.. Der er en engangsudgift til trykfilm, en trykfilm pr. farve.
Produktionen foregår hos underleverandør - leveringstid er ca. 2 uger.


4) Direkte maling på emnet - til specialopgaver.

Den gammeldags skiltemaler metode hvor logo/tekst males direkte på væggen/skiltet med egnet maling.
Bruges hvor det gammeldags resultat ønskes på eks. bygninger med gammel arkitektur.
Vi har uddannet skiltemaler til denne opgave